Hjem   Om Paulus   Ikon fremstilling   Bestillinger   Om mig    Biblen 1933 elektronisk    Nyhed Ikon Rammer   JuleIkon 2007   Links   Mail me
Per Blaabjerg Om Ikonfremstilling

Filosofi og historie:


Fremstillingen af et ikon, kan spænde fra akrylbemaling af et stykke fladt masonit, til erhvervelsen af et specielt stykke spejlskåret træ fra de Østeuropæisk skove. Lagret efter alle kunstens regler i mange år. Skrevet med æg-tempera og pålagt 24 karat bladguld, - under streng bøn, faste og Liturgical sang..

At skrive et ikon, svarer til at skrive et stykke bibelsk tekst. Deraf kommer det forhold, at ikoner ikke males, - de skrives.

I ikonets tidlige historie, blev de så populære, at mange lærde anså dem som Guds-bespottende afgudsdyrkelse.
Det blev en årelang strid mellem tilhængere og modstandere, hvor der blev brændt utallige ikoner og folk blev henrettet. Til sidst blev der dog i Rom indgået et forlig, et kompromis med visse retningslinier for hvad der kunne tillades.

Er argumentet at forbyde ikoner fordi de er billedlige, må det være ligeså nødvendigt at forbyde bogstaver, fordi :

Bogstavet er reelt en forfinet udvikling af billed-symboler og bogstavet er derfor et billede.

Dermed er vores bibel også afskaffet, og det er i den der står, at "du må ikke fremstille billeder af", osv. osv.
Dette paradox hører GT til, men ophæves så i NT, hvor der bla. står at, "alt er tilladt, men ikke alt er opbyggeligt".


Materialer:

At stille meget høje materialekrav for skrivning af ikoner, vil være en økonomisk bremse for det budskab de bringer.
Det er bla. på den baggrund, at jeg mener at genbrugstræ som mit materialevalg virker logisk indlysende og autentisk.

Sandsynligvis er hovedparten af de ældre russiske ikoner skrevet på genbrugstræ. Der foregik et massivt genbrug af ældre planker fra inventar, ombygninger og andre konstruktioner - naturligt nok for alt var jo stort set lavet af træ.

Limning af træ, skete for det meste ved brug af harpikslim. Man foretog ikke stavlimning i samme omfang som i dag.
Skulle et ikon have en vis dimension, fandt man planker af en tilsvarende størrelse, eller også sammenføjedes disse.
Derfor var små ikoner i reglen skåret af et stykke, mens de større kirke ikoner er sammenfattet af 2 eller flere planker.

Valget af træart dengang skete lokalt og resultatet blev naturligt nok, at materialet varierede fra de forskellige områder.
I Nord-rusland brugtes fyr, nogle steder cypres og i andre områder benyttedes løvtræ som lind, el, ahorn og frugttræ.


Jeg forsøger i mine fyretræs-tavler, at fremhæve forskelligheder i træet, balancere skævhederne og accepterer sprækker og revner, for på den måde at tilføre hvert enkelt ikon-tavle noget helt unikt og personligt.

Den kemiske bearbejdnings-proces som træet gennemgår, er en proces der har til formål er at få ikonets træflade til at fremstå lige så tidløst, som budskabet selv.

Teknisk set er fyrretræ ikke det mest optimale materialevalg, men det har naturlig glød og en smuk patina.
Der skal naturligvis tages forbehold for gennemtrængning af harpiks-olier og andet, hvilket lader sig gøre med en forsegling af schellak over evt. knaster og lommer, før den første gesso lægges.

Gessoen, hvilket er grunderen for selve billedet, følger de gamle traditioner. Dens bestandtdele er vand, hareskindlim, kalk, og evt. farvepigment der langsomt røres sammen i en dobbeltgryde under opvarmning.
Med denne blanding indlejres et lærredstykke på selve billedfladen, hvorefter der påføres yderlig 6 til 8 lag.



                                                            Arbejdsbeskrivelse for træarbejde ved ikon tavler


                             


                             1. En bordplade måles propertionalt op med type motiv der ønskes og saves op i hånden.
                             2. De rå tavler høvles rene i rette størrelser og slibes.
                             3. Ikon-kanten afmærkes og bores/fræses med savbor i søjleboremaskine.
                             4. Inderkanten fræses til med håndfræser.
                             5. Billedområdet slibes.
                             6. "Sponki" dvs. rigler fræses ud på bagsiden (de skal modvirke kastninger i træet).
                             7. Selve riglerne saves ud / høvles, tilpasses og slås på plads, kanter og hjørner
                                 rettes til med stemmejern, tavlen slibes.
    
                            


                             8. Der sker nu en ludbehandling (ikonertavlerne står natten over) og processen stoppes med edikke
                                 og restsalte pudses af med ståluld.
                             9. Der slibes meget grundigt, da væskerne rejser træfibrene kraftigt.
                           10. Tavlerne tørrer en uges tid.
                           11. Tavlerne slibes igen.
                           12. Der laves en "gesso" (grunder), bestående af hareskindslim, kalk og farvepigment
                                  opvarmet i en dobbeltkoger
                           13. Der påføres 2 lag gesso med mellemtørring.
                           14. Der lægges et stykke tyndt lærred ned i billedområdet og gesso påføres på sådan en
                                  måde at lærredet strækkes helt ud.
                           15. Gessoen tørrer helt op, hvor efter lærredet skæres til billedfladen.
                           16. Der skal nu i en lang proces påføres omkring 8 lag gesso, hvor hver påføring skal tørre
                                  til et bestemt punkt før næste påstrygning. Efter tørring og hærdning i nogle uger, er ikonet
                                  klar til skrivning


                 



                                        I top-menuen under  Bestillinger  fane tekst, kan du checke pris og størrelser..